EN BEHANDLING I TOTUM KROPSTERAPI

Behandlingen er en virkningsfuld og dybdegående massage, hvor jeg gennem pulseringer (bølgeagtige bevægelser), vil arbejde med at løsne spændinger i din krop og sætte gang i kroppens egen helingsproces.

Jeg vil under en behandling bruge zoneterapi og akupressur, samt have fokus på din vejrtrækning.

 

Under en behandling kan du opleve både fysiske og psykiske reaktioner. Psykisk kan det være pludselige erindringsglimt samt stemninger og følelser, der dukker op.

Fysiske reaktioner kan forekomme i form af rystelser, snurren og prikken, svimmelhed, kramper, varme-/kuldefornemmelser. 

 

Efter en behandling bør du drikke rigeligt med vand, da behandlingen kan have en udrensende effekt på kroppen. Du vil kunne opleve træthed, ømhed og øget følsomhed i dagene efter en behandling.

Øget tissetrang og påvirkning af mave og tarm kan også forekomme.

Det vil være en god ide, så vidt det er muligt, at give plads til de reaktioner, der måtte opstå og være med dem.